Anmeldelse / juni 2016

Historien om øjet

Spillested: Reaktor, Republique
Spilleperiode: D. 9. Juni
Koncept, design og performere: Logen (Sofia Karlsson, Anja Behrens, Søs Guncer Ryberg, Patrik Baurichter, Nathalie Melbye)
Forestillingen er en co-produktion mellem Logen, Uteater i Odense
Af Rene Kruse

LOGEN har bedt Teater1 om at publicere denne anmeldelse af et medlem af publikum, Rene Kruse, idet Teater1s anmelder, Mette Garfield, valgte at forlade forestillingen d. 9. juni. Rene Kruse er ikke anmelder på Teater1.

Under CPH Stage præsenterede Republiques sidescene Reaktor det tværkunstneriske, non-hierarkiske kollektiv LOGENs debutforestilling, den 4 timer lange (!)"Historien om Øjet", baseret på Georges Batailles berømmede og berygtede roman af samme navn. Reaktors intermistiske scenerum blev en intens arena for en gennemført punket og grænseudvidende granskning af jegets rolle i fællesskabet og ikke mindst en undersøgelse af nutidens værdi- og magtkampe, samtidens frihedssøgen og repræsentationen af krop, køn og seksualitet i scenekunsten.

Som publikummer fik vi et kort øjebliks apollinsk skønhed med ritualforestillingens åbningsbillede, en abstrakt og ansigtsløs krop med smukt svungen ryg afrundet af velformede baller, Pasolinis "Saló" set gennem øjnene på Sofia Coppola. Her kunne vi sidde trygt i vores voyeuristiske publikumsrolle hos Apollon med den fjerde væg rullet dejligt ned, begære, beundre og kulturforbruge - og så brød helvede løs. Den fjerde væg blev eftertrykkeligt brudt ned med et væld af drillende, fristende, inviterende, legende, irriterende, smukke, vulgære, komiske, deprimerende, selvudleverende, pinlige, tragiske, platte, filosofiske, uhøjtidelige og rå interaktioner, oplæsninger, ritualer, anekdoter og scenebilleder.

Dionysos hijackede Apollons teatersal eftertrykkeligt i et overvældende sansebombardement, hvor det ikke længere var muligt BLOT at være publikum og kulturforbruger. Du var tvunget til at tage stilling - på godt og ondt - tvunget til at være med i et fællesskab - på godt og ondt - tvunget til at være med i en scenisk virkelighed med al dens brutalitet, higen, ufuldkommenhed, grimhed og uhyre kødelige, in-your-face sanselige, råt-poetiske skønhed. Man manglede blot, at ræven dukkede frem fra sit skjult og udbrød: Chaos reigns!

”Taberen skal drikke et glas mælk med kønshår i”, lød det i forestillingens første ud af tre dele fra en af de medvirkende, som var i færd med at forhandle publikumskontrakten på plads. Tendensen i disse dage i de interaktive forestillinger er at skabe safe spaces med tryghed, venlighed og søde smil - hos Logen erstattedes strategien indledningsvis af dares. Man skulle tro, at udsigten til at drikke mælk med kønshår i, ville være taberens (i dette tilfælde undertegnedes) cue til at forlade forestillingen eller pure nægte at deltage i legen - men forud for dette havde en række pinlige selvudleveringer og fysiske og metaforiske afklædninger fra performernes side fundet sted, og intentionen og invitationen var klar: Hvor meget vil vi investere af os selv i et fællesskab? Hvordan kan vi skabe den sande samhørighed med det andet menneske i al dens grim-smukke uperfekte nærvær? Hvordan omfavner og deler vi som kollektiv det ubønhørlige kaos? Med glasset i hånden sad jeg som taber i humorens skole som en værre Steppeulv og skulle lære at le, og som bekendt begynder al større humor med, at man ikke længere tager sin egen personlighed alvorligt. Jeg tabte et væddemål til førnævnte performer, lovede at drikke halvdelen af glasset, men endte med at tømme det.

Logens imponerende debut "Historien om Øjet" virkede på papiret måske som en 70'er-agtig body art-provokation, men man mærkede hurtigt, at intentionen var en helt anden, den generøse gestus, vær med hos os og vær, som du er - på godt og ondt - det transcendente safe space for det uperfekte menneske - helt i Batailles og erotikkens ånd. Med den udmarvende længde på 4 timer, nåede jeg som publikummer gennem natten og vildskaben, gennem rusen, lysten og orgiet, alt sammen blot begyndelsen, for efter orgiet kommer tømmermændene, skuffelserne, skammen, behovet for sans og samling, den ambivalente splittelse mellem Apollon og Dionysos. Hvad bringer tiden efter utopien om den totale sammensmeltning af sjæles kollaps? Hvilke skyggesider rummer idealet om den totale frihed? Hvordan rammer virkeligheden i efterdønningerne af den lille døds transcendente krafts forsvinden? Hvordan forholder vi os til det sandfærdige, men amoralske i den menneskelige drift?  

Sjældent har jeg set så hudløs, så tragikomisk og så smertelig en skildring af tilværelsens grumme grundvilkår med døden som uundgåeligt grundvilkår og en absurd jagt efter mening som logisk konsekvens. Udmattet kravlede jeg ud af teatersalen efter 4 timer - udmattet, men på forunderlig vi også underligt opløftet. Sikken kraft i at opleve en række performeres særdeles risikovillige generøsitet og benhårde dedikation i et uhyre veludført tværæstetisk eksperiment, som må have givet både Arrabal, Jodorowsky og Greenaway våde bukser. Men endnu vigtigere: Sikken tro på kollektivet og på fællesskabet som æstetisk og politisk kraft og sikken tiltro til den fælles evne til at genopbygge drømmene og utopierne om at omfavne kaos og rumme det kødelige og uperfekte menneske, at erstatte forbruget i teatersalen med deltagelse, at erstatte den pornoficerende voyeurisme med revitaliserende erotik, at sande perversionens politiske potentiale.

"Hvad der sker i Logen, bliver i Logen", blev der sagt, men alligevel afslører jeg gerne: Lunken mælk med champagnerester bliver aldrig en delikatesse.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk