Livingstones Kabinet leger scenekunsten frem
Anmeldelse / april 2016

Opvisning i lavt selvværd

Spillested: S/H
Spilleperiode: D. 02.04 – 23.04. 2016
Tekst: Cheer Extreme
Medvirkende: Peter Flyvholm, Anders Mossling, Kitt Maiken Mortensen, Xenia Noetzelmann
Sangtekst: Therese Fabricius
Dramaturgi: Tanja Diers
Af Mette Garfield

”Heldigvis fandt jeg først som voksen ud af, der findes et skønhedsideal for skamlæber”, forklarer skuespillerinde Kitt Maiken Mortensen. Hun står splitter-ragende nøgen i det meget lidt flatterende lys i Sort/Hvids nye faciliteter i Kødbyen og hiver i sine kønslæber tæt omringet af alle publikummers blikke. Hun fortsætter dissekeringen af sin krops mangler og fejl. Kønslæberne er for lange.

Bedst som man tror, at nu er grænsen for intime bekendelser og fysisk ekshibitionisme nået, så overskrides den igen af de medvirkende i forestillingen Opvisning af lavt selvværd. Alle skuespillerne har gang i en klassisk kamp om opmærksomhed; en kamp om det laveste selvværd - måske ligefrem selvhad.

Anders Mossling har fx forinden, ligesom Kitt Maiken Mortensen, gennemgået sin krop centimeter for centimeter: Håret er fyldt af skæl, han har svamp på brystet, mangler pigmentering og hår på benene og storetåneglen stinker! Men det er ikke kun kroppene, der står for skud selvfølgelig. Mosslings musiksmag er heller ikke for god. Han tænder nervøst for et af sine yndlingsnumre på telefonen, Barbara Streisands klæbrige Feelings, mens han lægger sig på gulvet, så publikum til sidst krummer ikke bare tæer men også sammen af grin på stolerækkerne. Spejlingen og genkendelsen i skuespillernes opførsel og følelser er ikke til at tage fejl af.

Det samme sker, da Peter Flyvholm rasende pinligt beretter om sin indædte misundelse på Nicolaj Lie Kaas og om de mange film og tv-serier, han er blevet klippet ud af. Men forestillingens humoristiske højdepunkt må alligevel være, da Kitt Maiken Mortensen stadig nøgen, men iført et kæmpe plysløvehoved (dyremasker er vist efterhånden et must på Sort/Hvid) fører os tilbage til en situation fra hendes job som maskot i Bonbon-land: ”man skal helst ikke komme alt for tæt på og skræmme sit publikum”.  

Opvisning i lavt selvværd på Sort/Hvid er bestemt hylende skæg, men indeholder også et par kærkomne elementer af alvor. Fx Xenia Noetzelmanns beskrivelser af livet som teenager og homoseksuel i en konservativ sydtysk by. Hun fortæller sårbart om sin usikkerhed, ensomhed og stolthed. Hvordan hun drømmer sig væk i ’fiktive’ forelskelser foranlediget af blot et lille smil.

Man kunne overveje om Opvisning i lavt selvværd ikke ville have haft godt af et gå et spadestik dybere og ikke blot blive netop en opvisning i lavt selvværd. Måske ville det have været interessant med en mere kompleks analyse end den enkle kobling mellem lavt selvværd og selvpromovering; en analyse af, hvorfor dette lave selvværd florerer nu, og hvorfor vores subjektivitet er så spændt ud mellem ekshibitionisme og voyeurisme? Hvad det gør ved vores relationer og vores samfund? Måske ville en analyse, der gik dybere end den gængse kritik af facebook-hashtag-kulturens præstationsræs og jagt efter anerkendelse, have gjort forestillingen endnu bedre. Men som let, fantastisk morsom opvisning i lavt selvværd er forestillingen perfekt p.g.a. de velspillende og energiske skuespillere.

Teater 1

Store Kannikestræde 8
1169 Kbh K

 

Webredaktion

Rie Hammer
Mette Garfield 

 

Teatermagasinet Teater 1 udkommer fire gange
om året og er Danmarks eneste tidsskrift for både
dans, teater og performance. Vores mål er at tage
fat, der hvor dagspressen stopper.

WebDesign Morten Bak
mkcb.dk