|
|
|
 - Koreograf Jasmine Morand & Prototype Status Company viser på Connections soloen ”Marvin” om en android, der opdager sin egen sjæl. Jasmine er inviteret til Århus af koreografen
Af Christine Fentz
Forberedelserne til Danseværkets internationale dansefestival Connections er i fuld gang i Århus. I det følgende rapporteres blandt andet om tankerne bag festivalen, baseret på samtale med koreografen Louise Friis, der har valgt at flytte fra Stockholm til Århus, og med festivalens projektleder, Anne Hübertz.
Netværksorganisationen Danseværket i Århus byder i slutningen af februar på Connections – en international dansefestival, der løber over fire dage. En række danske koreografer med base i Århus har hver inviteret en udenlandsk koreograf, med hvem de oplever en form for slægtskab, og som resultat slås dørene på Archauz d. 27. februar op for otte danseforestillinger, hvoraf de fem får urpremiere.
Kongstanken bag Connections er mere end blot at give en platform for visning af værker.
Ønsket er at knytte forbindelser og præsentere de forbindelser, der allerede findes. Dette sker gennem tre tråde: Dels ”internt” ved at de deltagende koreografer og dansere møder hinandens arbejde på forskellig vis. Dels ved at vise, hvad der foregår i Århus i et internationalt perspektiv. Og endelig ved at opdyrke nye publikumsgrupper for dans i Århus og omegn gennem en række opsøgende arrangementer.
Festivalen er en del af Danseværkets overordnede strategi om at gøre det attraktivt at bo og arbejde i Århus som kunstner, med streg under dans. Og noget tyder på, at planerne begynder at virke efter hensigten. Inden for de sidste par år har flere koreografer, uddannet i udlandet, valgt Århus som arbejdsbase på grund af de gode produktionsvilkår, og på det sidste er også koreografer, hidtil bosat i København, rykket til Århus. Som i de gamle nybyggerdage rejser man mod vest…
Connections løber fra 27. februar til 1.marts, og der vises fire forestillinger hver aften kl. 19.30. Vil man se alle otte produktioner, kan man for eksempel gå på Archauz d. 28. og 29. februar. Se festivalens fulde program over forestillinger, aktiviteter, og information om de enkelte koreografer på www.dansevaerket.dk
 - På Danseværkets festival Connections, der afholdes i slutningen af februar måned, krydser udvalgte danske og internationale koreografer hinandens spor i nye og uforudsigelige kunstneriske dueller. Grafik: Mie Frydensbjerg.
Opgør med provinsstempler
En af de Connections-deltagende koreografer er Louise Friis, uddannet på blandt andet Stockholms Ballettakademi. I 2004 opsagde hun sin sikre danser-kontrakt, og efter næsten 10 år i Sverige drog hun mod Århus – på grundlag af rygter om, at der var et voksende dansemiljø i byen, og at Århus var et godt sted, hvis man ville starte sit eget. Rygterne viste sig at være holdbare. Fra alle vigtige instanser har hun mødt åbne arme og hjælpsomhed. Louise nævner mange og fremhæver Kulturhus Århus og tidligere Gran – teater for dans, nu Archauz, men pointerer, at det allerførste sted, man som danser banker på, er hos Danseværket – og her bliver man ved med at komme. Her har hun fået specifik hjælp til de produktionsmæssige sider af det at stifte eget kompagni, og ikke mindst sparring på arbejdet med at definere og formidle, hvad det er, netop hun gerne vil.
 - Kassandra Production, ledet af Annika Lewis, har inviteret Berlin-kunstneren Isabelle Schad. Annika Lewis’s værk ”Life Hacking” tager kravene fra det såkaldt moderne samfund under kærlig behandling. Foto: Annette Damgaard
Louise taler om behovet for at byens kunstnere favner hinanden på tværs af og på trods af æstetiske præferencer – og om den enkelte kunstners kulturpolitiske og formidlingsmæssige ansvar. Store opgaver, ja, men ifølge hende en nødvendig pendant til selve det kunstneriske arbejde. I forlængelse af vigtigheden af at støtte op om hinandens arbejde og Århus’ store bredde, bliver hun træt, når hun møder den negative klang ved ordet provins. I hendes øjne er ordet misopfattet som ’ikke helt god nok’. Hun selv er frivilligt flyttet fra trygge og fuldt professionelle rammer i en hovedstad til Århus, der lige nu giver hende de rammer, hun har brug for. Selv mener hun, at der først er dømt provins, når de kulturpolitiske visioner ikke følges op af den nødvendige økonomi, så visionerne kan realiseres. En tendens, der findes i hele landet – og trods de gode rammer er dette desværre også situationen i det spare-ramte Århus. Hun mener, at Århus af og til glemmer at skønne på og videreudvikle de værdier og potentialer, byen har.
Anne Hübertz – projektleder på Connections – og Louise Friis mener begge, at både byens og festivalens styrke er den store bredde i typer af æstetiske udtryk. Via Connections’ struktur, kan de koreografer, der nu engang har valgt Århus som base, præsentere en udvalgt del af deres internationale netværk for en større skare. Til gengæld kræver arrangøren, at koreograferne engagerer sig i at bringe dansen ud, og trække folk ind i teatret. De deltagende koreografer er ud fra et ansøgerfelt bedømt ud fra tre kriterier: Deres eget forestillingsprojekt, den foreslåede koreograf-kollega, og deres fælles forslag til formidlende aktivitet. Der vil således blive arrangeret ”frokostdans” på erhvervsvirksomheder, dialogmøde i biografen Øst for Paradis om film som inspiration for scenekunstnerisk arbejde, samt diverse besøg på højskoler og skoler med arbejdsdemonstrationer og workshops tilpasset deltagerne. Desuden er Danseværkets Talenthold udpeget som særlige Danseambassadører, der skal formidle dansens sag i deres respektive netværk.
Connections sørger for økonomien til forestillingernes besøg i Århus, men budgettet dette første år kræver desværre, at koreograferne selv finder finansieringen til produktionerne. Tre af koreograf-parrene skaber deres forestillinger hver for sig, men et af parrene har taget chancen allerede nu, og laver med egne ord ”kluddermutter” af deres to produktioner: De låner hinandens dansere, er dansere for hinanden, og lærer derved både en anden koreografs materiale og metoder at kende. Danseværkets fremtidige perspektiver på Connections er – udover forhåbentligt at gentage og udvide festivalen – at de otte forestillinger også kan blive vist i de inviterede koreografers hjembyer, og at fremtidige samarbejder vil opstå.
Danseværket opstod på initiativ af dansere i 1986 under navnet Foreningen Ny Dans (med blandt andet Marie Brolin og Palle Granhøj), og i 1991 ændredes navnet til Danseværket. Danseværket (DV) er et udviklingscenter og en interesseorganisation for moderne dans i Århus, under daglig ledelse af Charlotte Mors. DV fungerer som en base for professionelle dansere i Århus og tilbyder træning, netværk, vejledning og hjælp til produktion af forestillinger. Desuden fungerer DV som arrangør af større og mindre dansearrangementer samt sørger for undervisning af unge talenter og børn og administrerer Kulturministeriets Værkstedsscene, hvor nye koreografer kan afprøve deres idéer. www.dansevaerket.dk
Danseværket er støttet af Århus Kommune, Statens Kunstråd og Kulturministeriets Tips- og Lottomidler.
Organiseret og planlagt kaos
Kluddermutter er måske et passende billede på hele Connections; på hvordan delelementerne i festivalen er i forbindelse med hinanden på kryds og tværs. Ikke blot er der forskellige typer forbindelsestråde mellem de deltagende koreografer, danserne og deres byer og lande, men også de kommende deltagere i publikumsarrangementerne og de, der ser forestillingerne, er med.
Kluddermutter – ikke som i det rod, ordet kan give associationer til, men som den leg, hvor nogle simple regler medfører, at alle deltagere kommer i kontakt med hinanden på forskellige både planlagte og uforudsigelige faconer.
 - Kompagniet Mrs. Miller er et af de Århus-kompagnier, der har modtaget projektstøtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg til næste sæson - af de statslige midler til danseprojekter er 40% af seneste uddeling bevilliget til Århus-koreografer. Koreografen Louise Friis & Mrs. Miller Co. har premiere på forestillingen ”Fraklip” på Connections-festivalen. (Foto: Kimon Heinsvig)
|
|
