 - På Baltoppen i Ballerup har man valgt at satse på international moderne dans, og til foråret kan man for eksempel opleve det belgiske Compagnie Thor. PR-foto.
Af Anna Krarup
De fleste vil nok kalde dans – og især moderne dans – for en smal kunstart. Ikke desto mindre valgte teatret Baltoppen i Ballerup for to år siden at satse på international moderne dans. Hvad var baggrunden, og hvordan er det gået indtil videre? Det fortæller teaterchef Jan Kiwi her.
Danske dansefans, der de seneste år er faldet over flyers og plakater fra teatret Baltoppen, har nok spærret øjnene op en ekstra gang. Det lille teater i udkanten af København har nemlig præsenteret det ene internationale moderne dansekompagni efter det andet – heriblandt mange berømte og anerkendte kompagnier, som man ikke ellers lige støder på i Danmark. Alene i efteråret har man kunne opleve det italienske kompagni Actores Alidos, det schweiziske Compagnia Linga og for nylig det tyske kompagni Dorky Park, og til foråret er det det belgiske Compagnie Thor og det colombianske Compania L’Explose, der gæster Baltoppen.
Men hvordan kan en forholdsvis lille scene i en forstad til København præsentere international moderne dans – noget, som mange opfatter som en svær kunstart henvendt til de få indviede?
Inspiration til dansk dans
Baltoppen har eksisteret i 15 år som kulturhus og har – ligesom mange andre scener i forstæderne – gennem årene især satset på populære musikshows, som retter sig mod en bred publikumsskare og sikrer høje besøgstal. Men for 2 år siden lagde huset en ny strategi.
- Vi syntes, vi var nået til et punkt, hvor der var rigtig meget underholdning, både i kulturhusene rundt omkring i landet og i tv. Kunsten blev mere og mere nedtonet. Det ville vi gerne lave om på. Vi ville sætte kunst og kultur på dagsordenen. Og vi syntes, dans var oplagt, fordi det er et universelt sprog, fortæller Jan Kiwi, der er teaterchef på Baltoppen.
Jan Kiwi træffer de kunstneriske valg i forhold til, hvilke dansekompagnier der præsenteres på Baltoppen. Til det formål tager han rundt på festivaler i Europa og resten af verden for at se, hvad der rører sig inden for international moderne dans.
- Jeg tager altid udgangspunkt i, hvad jeg selv gerne vil se. Jeg har en interesse i publikum og i, hvad der fænger hos publikum. Jeg mener, dans skal kommunikere. Samtidig skal det være udfordrende forestillinger. Og så har vi et princip om, at de udenlandske kompagnier, vi præsenterer, skal være kompagnier, der ikke kan ses andre steder i Danmark.
Hvad er pointen i, at det er de internationale kompagnier, I satser på?
- Dansescenen eksisterede jo allerede, og vi ønskede ikke at konkurrere med Dansescenen. Der manglede en mere vedvarende satsning på internationale kompagnier, så vi besluttede at satse på en international profil.
- Jeg synes, meget dansk dans kan være lidt kedelig, så når vi præsenterer udenlandske kompagnier, håber vi også at kunne inspirere det danske miljø til at prøve noget andet, siger han.
Til efteråret stiller Baltoppen således deres scene, teknik og mandskab til rådighed i begyndelsen af september for alle, der har lyst til at prøve scenekunstneriske ting af. Det vil sige en måned, hvor helt unge, uprøvede koreografer og kompagnier kan få lov at boltre sig i professionelle rammer.
 - Lederen af Baltoppen, Jan Kiwi, har et ønske om at kunne inspirere det danske dansemiljø med udenlandske gæstespil, for eksempel med forestillingen ”Frenesi” af det colombianske Compania L’Explose. PR-foto.
Kunst der udfordrer
Da Baltoppen besluttede at ændre profil, blev det vedtaget at satse på tre forskellige områder. For det første ’det traditionelle’, som er det landskendte og dét, publikum typisk har hørt om i forvejen. For det andet ’det nære’, som her vil sige skotsk og irsk folkemusik. Og endelig ’udfordringen’, det man på Baltoppen har valgt at kalde ’DANS – på kanten af København’. Her er ambitionen at præsentere fire internationale kompagnier hver sæson.
Med årene har Baltoppen, der tidligere hed Musikteater Baltoppen, valgt at neddrosle de bredere musikarrangementer til fordel for eksempelvis moderne dans. Og fra 2008 har Baltoppen yderligere valgt at smide navnet Musikteater, så stedet nu blot hedder Baltoppen for at understrege at det i højere og højere grad er et teaterhus frem for en musikscene.
- De sidste to år har vores motto været at præsentere kunst, der udfordrer, og ikke bekræftende kunst, fortæller Jan Kiwi.
- I den kommende tid nuancerer vi dette lidt, ved for eksempel at præsentere en aften med dans fra Argentina. Aftenen begynder med klassisk ballet fra Argentina, som for nogle måske er lidt tungt. Anden del er så mere ’spiselig’ med en mere slagfærdig tango på programmet.
Kunsten skal bestemme
Hvordan ser publikumssammensætningen ud til de moderne danseforestillinger i Ballerup?
- Når vi viser moderne dans, er der helt klart en stor del af publikum, der kommer fra dansemiljøet i København, især en masse koreografer og dansere. Derudover er der måske omkring 50 ’almindelige’ gæster, og ud af dem er det måske halvdelen, der kommer fra lokalområdet i Ballerup.
- Vores ambition er også at inspirere det unge publikum i lokalområdet. Vores publikum lige nu består mest af et ældre traditionelt teaterpublikum. Men der er for eksempel 300-400 unge, der går til forskellige former for dans i Kommunens kulturskole, og dem forsøger vi at få fat i med satsningen på moderne dans.
Selv i København kan det være svært at få publikum nok til moderne dans. Er det ikke vovet at satse på moderne dans et sted som Ballerup?
- Vores fordel er, at vi er en bred butik. Vi tjener penge på de bredere arrangementer som TV2- og Michael Falck-koncerter. Vi bruger så pengene fra den etablerede kultur til at skyde ind i den mere eksperimenterende kultur. Vi vil gerne have, at det er kunsten, der bestemmer, og ikke pengene.
Hvordan har publikum taget imod den moderne dans?
- Generelt er det lokale publikum i Ballerup nok mere til de bredere kulturarrangementer som Bamses Venner og Kandis. Men jeg tror, at vi er ved at vænne dem til også at gå til de mere eksperimenterende forestillinger. Men det tager tid, og det er en langsom proces.
- Nogle mennesker har måske haft en oplevelse med dans, hvor de syntes, det var lidt kedeligt eller uforståeligt. Og de går sjældent ind og ser en danseforestilling igen. Vores opgave er at få fat i dem igen, at fange dem, der var interesserede og vise, at dans kan være meget andet end kedeligt. Dans kan være underholdende, og der kan være nogle fantastiske scenografier og fed musik. Når vi viser en slagfærdig tango, kan vi måske åbne øjnene for nogle.
De kommende år vil det vise sig, om Baltoppens satsning på international moderne dans er levedygtig i fremtiden.
- Jeg tror, at vi i de kommende år vil opdage, at dansemiljøet enten forsvinder eller bærer. Der er brug for fornyelse. Det kommende år vil det så vise sig, om det kan lade sig gøre at satse på moderne international dans. Vores ønske er at neddrosle de bredere arrangementer på Baltoppen. Sådan som situationen ser ud nu, tror jeg, vi er nødt til enten at forcere fokuset på kunsten og den smalle kultur eller at trække følehornene til os. Men vi tror på kunsten, slutter Jan Kiwi.
|
