|
|
|

Af Karen Ravnsted-Larsen
Mener Torben Dahl, der er leder af det lille Århus-teater Katapult. De har haft omtumlede år med gode anmeldelser, også dén Louise Frevert var ved at lave til politiet af Christian Lollikes ”Dom over skrig”, en pengekasse, der blev slået i og lige nu lever de på håb og lånt tid. Men de lever endnu, Katapult i Rosensgade, 8000 Århus C.
Går man gennem Århus’ hyggelige bydel, latinerkvarteret, med de brolagte stræder, bindingsværkshuse og trendy butikker, kommer man sandsynligvis forbi et teater. Men kun hvis blikket vendes mod himlen og Katapults store grønne banner, bemærker man at man passerer et nøglepunkt for teatervækstlaget i Århus.
Katapult er navnet på et lille teater, der har til huse i en af de bevaringsværdige bygninger i kvarteret. Teatrets cafe med en lille scene leder tankerne hen til festlokalet på en Østjysk højskole. Det lille lokale må være under de rygningsbegrænsende 40 m2, for man kan stadig dufte den åbningsfest, der fyldte teatret med 150 mennesker for 14 dage siden. Døren ind til cafeen fungerer som teatrets scrapbog. ”Katapult genopstået”, står der på nogle af de avisudklip, der fortæller, at Katapult ved hjælp af støtte fra kommunen nu er genstartet. I denne karakteristiske og mindevækkende cafe har jeg sat teaterleder Torben Dahl stævne for at høre om, hvad det er, der er foregået på Katapult.
Brobygning til erhverslivet
Udover at sørge for det kunstneriske vækstlag, har Katapult opfundet et koncept, der nu efterspørges af erhvervslivet. I 2004 så konceptet AudioGuideTeater dagens lys. Man kunne i Århus Festuge blive udstyret med et sæt hovedtelefoner og skulle følge en rute rundt i byen via dem. I hovedtelefonerne hørte man en fortælling, og på ruten mødte man udstationerede skuespillere, der talte direkte til opleveren.
Konceptet er ideelt til virksomheder, der gerne vil informere om deres virksomhed, da det lægger op til, at tilskueren bliver hovedperson i sit eget drama, samtidig med at man kombinerer læring og information.
AudioGuideTeater - som nu bærer navnet AudioMoveTeater eller AudioDramaBizz - er også oplagt til turistattraktioner, og Katapult er blandt andet ved at etablere et samarbejde med World of Crime i Horsens. Samtidig arbejder de på at udvikle teknologien, så tilskueren kan modtage dramaet på sin mobiltelefon via eksempelvis RFID tags. AudioDramaBizz modtog i februar 1.15000 kroner fra Region Midtjylland til at udvikle projektet.
Smadret i forsøg på at få andre op
Katapult har modsat manges opfattelse nu ikke været lukket helt ned i de sidste par år.
Teatret havde søgt om at få støtten forlænget og forhøjet, men kommunen gav det svar at der var mange andre, der skulle have pengene. Det var altså ikke på grund af Katapults virke, men af principielle årsager, at Katapult fik nej. - Det er ærgerligt at man vælger at gøre det på den måde, da det betyder at nogle smadres i forsøget på at få andre op, er Torben Dahls kommentar og samtidig undrer han sig over, at kommunen ikke ønskede at hjælpe Katapult, der så lovende ud. Det kan også virke uforståeligt set i forhold til at et andet teater i Århus har modtaget basisstøtten i otte år.
I stedet for at lukke og slukke har Katapult afviklet egenproduktioner i 2006 og 2007 for den støtte teatret modtog i 2005. Torben Dahl har også arbejdet på teatret, ganske vist delvist uden løn. - Vi har hverken kunnet eller villet drive teatret når der ingen støtte var, siger han. I stedet har han brugt tiden på at forsøge at skabe en økonomi og har overvejet om teatret skulle holde flyttedag. Der er nemlig blevet bejlet til teatret fra andre kommuner og kun de små marginaler afgjorde, at Katapult ikke fik en fremtid som egnsteater i Horsens. Der var i sidste sekund medlemmer fra byrådet, som mente, at kulturen og kunsten i byen havde fået penge nok og at der derfor ikke var råd til at have Katapult i byen.
 - Foto fra gæstespillet ”Grænselandet”
Dramatisk fertilitetsklinik
Folkene på Katapult regnede ikke med at der var mere at gøre i Århus, men pludselig hørte man rygter om at kommunens kunstråd savnede det lille teater. Teatret fik politisk opbakning og indgik i kulturplanen for Århus. Torben Dahl tror, at forklaringen på den fornyede interesse er, at kommunen har fået øjnene op for at det kan betale sig at støtte de små steder. Det er dem, der er med til at skabe et bedre bymiljø. I stedet for kun at fokusere på brandingen af byen og de store institutioner mener Torben Dahl, at man må tænke på, hvor det hele kommer fra. En støtte til amatørerne og de små steder kan medvirke til et bedre professionelt submiljø. - Ved at støtte op omkring talenterne i Århus kan man give Århus et unikt miljø, der blandt andet er unikt fordi det er skabt i Århus, siger Torben Dahl. Teatret har fået 300.000 kr fra Kunstrådet og sammen med gamle amtsmidler er det i alt blevet til 500.000. Det er nok til at kunne åbne teatret igen med et fuldt program. Programmet fyldes af gæstespil og en masse andre kulturarrangementer, men der er ingen egenproduktioner i 2008.
Programmet med gæstespil, musikarrangementer, og foredrag afspejler Torben Dahls ønske om at være en åben scene for vækstlaget i en bred forstand. Katapult planlægger dog at lave professionelle egenproduktioner i 2009.
Teatret kan for tiden ikke medvirke til at gøde jorden under ny dansk dramatik, det som teatret kalder dramatisk fertilitetsklinik. Dette projekt komme i gang igen i 2009. Indtil da driver Katapult den Åbne Scene, som er en præsentationsscene for teatervækstlaget, nu også kaldet independentmiljøet.
Et led i denne plan er samarbejdet med Quonga, der er en paraplyorganisation for teatervækstlaget i Århus. Foreningen afholder en teaterfestival i begyndelsen af maj og passer godt til Katapult, fordi ønsket er at samle teatervækstlaget i Århus og gøre det mere synligt. Man vil gerne genskabe miljøet og udveksle med teatervækstlaget i København. - Jeg synes det er spændende med det brede og det provokerende samtidsteater, fortæller Torben Dahl. Katapult har mange vækstlagsproduktioner med talenter fra både Århus og København. Teatret vil også gerne lave tematisk teater, der kommenterer samfundet.
Det efterhånden ofte brugte ord samtidsteater er også et der runger i det lille hus i latinerkvarteret. Det var da også Katapult, der producerede Christian Lollikes Dom over skrig om en gruppevoldtægt, en forestilling, der skabte røre i blandt andet Dansk Folkeparti, hvor kulturordfører Louise Frevert forsøgte at få kulturministeren til at lukke kassen i overfor Katapult. Hvad han dog blankt nægtede.
Katapult udspringer af en studiegruppe, der i 1994 sætter sig for at producere en forestilling om Bosnien. I 1995 omdannes gruppen til projektstøttet teatergruppe, der skal skabe og spille ny dansk dramatik. Århus Kommune beslutter i 2001, at Katapult skal drive teatret i Rosensgade, det teater som også nu huser Katapult. Teatret støttes i 2002 af kommunen med 400.000kr. Teatret spiller bl.a. Lars Kaalunds opsigtsvækkende stykke”I en kælder”, som bl.a. får en enkelt tilskuer til at kaste op efter forestillingen og andre til at udvandre. Det høje tempo fortsætter de næste par år med bl.a. Christian Lollikes ”Dom over skrig”, som starter en kulturpolitisk debat. I slutningen af 2005 får Katapult afslag fra kommunen på ansøgning om forhøjet basistilskud. Katapult tildeles i dag slet ingen støtte.
Se mere på www.katapult.dk
 - - Ved at støtte op om talenterne i Århus kan man give Århus et unikt miljø, mener teaterleder Torben Dahl.
Kan man flytte et helt teater?
Og hvad der ikke lykkedes for Frevert dengang, er endnu ikke lykkedes for alvor. Katapult ligger der endnu, og er lige nu økonomisk sikret i et år som teater, men Torben Dahl er usikker på, hvor længe teatret kan blive i Århus. - Hjertet banker for Århus, men det er klart, at hvis der kommer et godt tilbud, flytter Katapult og hjertet må flytte med, siger Torben Dahl. At flytte et teater lyder umiddelbart som en uoverskuelig opgave, men Torben Dahl nævner selv Dr. Dante der flyttede fra Allerød til Frederiksberg, og Mungo Park i Allerød, der nu knopskyder med et egnsteater i Kolding. Han mener til gengæld ikke, at man siden ville kunne flytte teatret tilbage til Århus.
At skulle lukke projektet, ville han være ked af, selv om han i de senere år dog ofte tænkt på, at det var nemmere at finde noget andet at leve af. Men som han siger i samme åndedrag: - Det er svært at slippe teatret.
|
|