|
|
|
 - Martin Elung
Af Katrine Sekjær
Også Scenekunstens Udviklingscenter og Odsherred Teaterskole tilbyder fra efteråret en efteruddannelse for alle scenefolk, der gerne vil udvikle sig til bedre ledere. Teater 1 har talt med lederen, Martin Elung om den nye uddannelse.
Kunstnerisk kvalitet, kreativitet og æstetik leder sjældent tanken hen på økonomi, organisation, politik, PR, profil, marketing eller profit. Men netop det at lede er en væsentlig faktor, når kunst og kultur skal planlægges, budgetteres og til sidst realiseres for et publikum.
Scenekunstens Udviklingscenter og Odsherred Teaterskole tilbyder nu Kunst og Kulturleder Uddannelsen, der er en kompetencegivende deltidsuddannelse for kunstnere, der går med en leder i maven. Visionen er at skabe en tidssvarende lederuddannelse for det kunstneriske område, et område der rummer både business og pleasure, støtteordninger, branchekendskab, politik, ildsjæle og selvfølgelig et marked for kunstens aftagere – publikum.
??Hvem henvender uddannelsen sig primært til? Er den alment tilgængelig for andet end teaterinteresserede?
Martin Elung: Uddannelsen henvender sig primært til scenekunstområdet, men fordi det kulturelle og kunstneriske område opererer med en række fælles faktorer, vil uddannelsen også have relevans for andre i kulturlivet, for eksempel indenfor museums- og biblioteksområdet. Mange kulturinstitutioner drives med både offentlig støtte og en del selvfinansiering og ligner på den måde hinanden i deres struktur.
??Hvilke konkrete evner, mener I, kulturens ledere har brug for i forhold til dansk teaterliv?
ME: Det er individuelt. Som uddannelsen er struktureret nu, tager man udgangspunkt i det individuelle, altså: Hvilken slags leder er jeg? Jo mere bevidst man kan blive om det, jo klarere bliver det, når man stiller de næste spørgsmål: Hvem er jeg som leder overfor mine medarbejdere? Hvad ønsker jeg at skabe med dem? Hvordan kommunikerer vi bedst indbyrdes og udadtil? Herefter bliver næste opgave at finde ud af, hvordan man som en enhed, altså ledelse og medarbejdere, forholder sig til en bestyrelse og politiske organisationer, for på den måde også at kunne skabe en økonomisk styring og en markedsføringsstrategi. Erhvervslivet klarer sig godt, fordi det har den bevidsthed og hele tiden formår at lægge en strategi i forhold til de opgaver, det står overfor. Det er muligt, at integrere de værktøjer i kulturlivet.
 - Linedanseren symboliserer efter Martin Elungs mening den balanceakt moderne kulturledelse er. (Foto: Marit Anna Evanger)
??Laver I lederuddannelsen, fordi teaterledere er for meget kunstnere og for lidt forretningsfolk?
ME: Nej, vi laver uddannelsen, fordi den mangler. Vi tror, at når der sker ændringer på det kulturelle område, kræver det, at man bliver klædt på til at møde de nye udfordringer, der kommer. Klarhed og en professionel holdning til både netværk, ledelse og kommunikation skaber muligheder for teatrene.
I de senere år er der kommet mere pres på kulturens ledere, fordi støtteområdet er skåret ned, og det betyder, at lederne i højere grad skal indkomstsikre deres teatre ad anden vej. Som leder skal man være i stand til at skabe en bæredygtig økonomi, og det kræver økonomisk indsigt såvel som evnen til at bevare overblikket.
??Hvad vil I gerne opnå med en bedre uddannelse af kulturens ledere?
ME: Vi vil gerne styrke kunst- og kulturlivet, så folk kan få store kunstoplevelser. Hvis vi kan skabe bedre ledelse af teatrene, kan de skabe grobund for bedre kunst. Det vil betyde, at flere teatre kan kvalificere sig både i forhold til støttemuligheder såvel som i almindelig økonomisk bæredygtighed.
Vi håber, uddannelsen kan professionalisere teaterområdet, så fremtidens kulturledere bliver i stand til at navigere bedre i forhold til økonomi, markedsføring, politik, bestyrelser, kollegaer, konkurrenter og til publikum. Vi ønsker, at give lederne bedre redskaber til at skabe stærke teatre, så de som kulturinstitutioner også kan få en stemme, få indflydelse og blive i stand til at agere i forhold til den øvrige samfundsudvikling.
Formål
Uddannelsen udvikler lederkompetencer, der sætter den studerende i stand til at afklare og udvikle lederfunktioner, arbejde med metoder som åbner for uudnyttede potentialer hos mellemledere, medarbej¬dere og i virksomheden som helhed, håndtere komplekse organisato¬riske problemstillinger, agere politisk-strategisk i forhold til foran¬dringsprocesser i såvel egen organisation som i det omkringliggende samfund. Der arbejdes også med medarbejderudvikling, økonomi, projektstyring og markedsføring.
Praksis
Uddannelsen er praksisorienteret: Undervisningen tager direkte udgangspunkt i kunst- og kulturlivets øjeblikkelige situa¬tion og udfordringer, samt de nyeste anvendte ledelsesværktøjer, praktiske og teoretiske.
Deltagerprofil
Uddannelsen henvender sig til nuvæ¬rende og kommende ledere, medarbejdere i ledelsesteam, administra¬torer og andre med ledelsesansvar indenfor det kunstneriske og kulturelle område.
Adgangsbetingelser
Adgang til uddannelsen er betinget af at ansøgeren som minimum har relevant erhvervserfaring.
Se mere på: www.nyscenekunst.dk
 - Odsherred teatercenter. (Foto: Per Morten Abrahamsen)
??Hvad er det en god leder skal kunne i 2008, måske også sammenlignet med for 10 år siden?
ME: Som filosoffen Ole Fogh Kirkeby fra CBS siger: En god leder skal have indsigt og formå at kunne handle og bevare overblikket. Man skal kunne møde begivenhederne med værdighed, hvad enten det drejer sig om store opgaver, medarbejderkonflikter eller økonomiske problemer. Lederen skal være klar over, hvad han eller hun i den givne situation kan gøre noget ved og hvad, der ikke kan gøres noget ved. På den måde ved man, hvad man kan handle på - det giver handlekraft.
??Er der egentlig forskel på, hvad en teaterleder skal kunne og hvad en museumschef eller en reklamebureauschef skal kunne?
ME: Ja, selvfølgelig er der det. Men overordnet er der paralleller, måske ikke lige i et reklamebureau, men i kulturinstitutionerne. Mange kulturinstitutioner har en blandingsøkonomi, som består af støtteordninger og finansiering ad anden vej. Det betyder, at de forskellige institutioner har et fællesskab, de ofte ikke er klar over, og som de derfor ikke drager nytte af. Der er samarbejdsmuligheder, hvis man får øjnene op for dem.
?? Hvor meget handler uddannelsen reelt om bundlinje, medarbejderevner og ledelse i forhold til de kunstneriske visioner?
ME: Primært handler det om kunst. Hvis man som leder bliver bedre til at bakke sine medarbejdere op, bliver der større overskud til at udvikle det kunstneriske arbejde. Kunsten kan ikke og skal ikke være en kommerciel handelsvare. Men det kræver ledere, der har overskud til at danne og udvikle gode omstændigheder for kunstnerisk skabelse.
|
|
