Af Mette Garfield Mortensen
En mand i nydeligt jakkesæt kravler op ad en fluorescerende pæl. Langsomt og elegant. Øverst oppe under loftet taber han sin mappe. Den falder ned med et smæld. Så slukkes lyset helt, og han kan begynde forfra - begynde forfra på sin kravlen op ad pælen.
Lars Gregersen er aktuel med sin soloforestilling over Sisyfosmyten på K2 med premiere i oktober. Han har forinden sin kravlen op ad pælen til gennemspilningen af Sisyphus Ascending på Baltoppen, hvor Teater 1 møder ham, varmet op på scenen med høje benkast og vred i hoften. Det kræver sin fysik at gestalte Sisyfos.
I den græske mytologi er Sisyfos kendt for sin snuhed og for at fange og lægge Thanatos, den græske gud for den naturlige død, i lænker. Og derfor kan ingen dø. Men de græske guder finder sig selvfølgelig ikke i, at nogen sætter sig op imod dem, og de pålægger Sisyfos den straf, at han for evigt skal rulle en sten op ad et bjerg i Tartaros, det dunkleste sted i underverdenen. Hver gang han når til toppen triller stenen ned igen, og Sisyfos kan altså begynde forfra – deraf navnet et Sisyfosarbejde.
Sisyphus Ascending er en moderne fortolkning af myten, og man vil i forestillingen ikke se en togaklædt Sisyfos i underverdenen. Meningen er derimod at føre historien op til i dag i en moderne cirkus forestilling.
- Det handler ikke eksplicit om Sisyfos, så derfor håber vi, at man vil kunne genkende sig selv i historien. Ved de visninger vi har haft, er der mange, der efterfølgende har sagt, at de kunne genkende deres eget arbejdsliv. At arbejdsopgaverne i dag altid bare kommer igen og igen. Karrieren i vore dage er blevet et personligt projekt, og det er på sin vis fantastisk, men det gør også, at arbejdet får en alt overvældende magt, fortæller Lars Gregersen om Sisyfosmytens nutidige relevans.
- Vi prøvede først at bruge de græske navne og bruge ting direkte fra myten, men det blev simpelthen ikke interessant. Det er for abstrakt at skulle relatere til en flod gud. Derfor satte vi myten ind i en hverdagskontekst, fortsætter Gregersen om forestillingens relation til vore dage.
ALLE BILLEDERNE I DENNE ARTIKEL ER FRA LARS GREGERSENS SOLOFORESTILLING ”SISYPHUS ASCENDING”. (FOTO CAMILLA HEY)
Nina Larissa Basset, der først var tilknyttet projektet som dramaturg, men nu er blevet forestillingens instruktør, har skabt formen og viser, at det kan lade sig gøre at fortælle historien om Sisyfos fysisk med relation til nutiden.