|
|
|
Af Hanne Rasmussen
Hvor mange meter kan man se? Hvor langt er der til stjernerne? Og hvad er der bagved? Er det bare mørkt eller hvad? Det er spørgsmål som disse, der rejser sig i prøvesalen på Rentemestervej i Københavns Nordvest kvarter hos Glad Teater, når en blind skal lære, hvad det vil sige at spille seende.
Det er nemt at sætte folk med et handicap i bås og se denne funktionsnedsættelse som en mangel eller en hindring i deres liv. Glad Teater ser i stedet et stort potentiale i denne funktionsnedsættelse. Som handicappet har du en automatisk modstand i kroppen. En modstand der er et dramatisk grundvilkår, for hvis ikke der er en modstand mod at nå målet, er der ikke noget drama. Det er i spændingsfeltet mellem mål og modstand, at der opstår dramatik. At målet i dette tilfælde er teater, og at modstanden er et livsvilkår for den handicappede, giver hele projektet en ekstra dimension.
Glad Teater
Glad Teater er en ny opstartet teateruddannelse for folk med funktionsnedsættelse grundlagt af Lars W. Thomsen og Jesper Michelsen. Eleverne er delt ind i 2 hold, hvor det ene hold primært er for de elever, der har et fysisk handicap. Det andet hold er primært for de udviklingshæmmede elever. I øjeblikket går der 16 elever på skolen. Målet er at uddanne eleverne til professionelle skuespillere på linje med andre anerkendte teaterskoler verden over. Der arbejdes blandt andet med skuespilteknikker, teoriforståelse, stemmeføring og kropsbevidsthed. Til spørgsmålet om, hvorvidt undervisere vælges ud fra en pædagogisk indsigt eller et kunstnerisk potentiale, svarer Lars: ”Underviserne er professionelle teaterfolk valgt ud fra deres faglige kunnen. Som underviser handler det jo dybest set om at kunne sit håndværk. Hvis man har sit faglige fundament i orden, så kan man i princippet undervise hvem som helst. Vi holder fast i de professionelle metoder og termer og insisterer således på at arbejde med kunsten frem for pædagogikken. Med hensyn til det pædagogiske, så handler det for mig mere om etik end pædagogik. Menneskelig indsigt er, som det ville være i enhver anden undervisningssituation, det pædagogiske redskab, vi benytter os af. Det kommer man langt med.”
Glad Teater er altså ikke noget pædagogisk aktiveringsprojekt. Det er en uddannelse. Men her fanges skolen nemt i en af systemets mange labyrinter. En del af skolens elever er førtidspensionister eller på anden måde blevet placeret i en kategori som uegnede til arbejdsmarkedet. Folk, der ikke kan arbejde, er således heller ikke berettiget til en uddannelse. Skolen er endnu ikke statsstøttet, da den først skal bevise, at den kan leve op til kravene for statsstøttede uddannelser. Skolen lever i stedet af elevernes egenbetaling eller private fondes donationer; men der arbejdes målrettet mod at få uddannelsen statsanerkendt, så den kan få en endelig blåstempling, og eleverne kan modtage SU.
Diskussionen om Ophelia
I de lande vi ofte sammenligner os med, som eksempelvis England og Sverige, har en uddannelse som skuespiller for folk med funktionsnedsættelser længe været en mulighed. Herhjemme blev en moderne opsætning af ”Hamlet” for cirka 6 år siden taget af plakaten på Det Kongelige Teater, da den schweiziske instruktør Stefan Bachmann ville caste en mongol til rollen som Ophelia. Størstedelen af de i øvrigt medvirkende skuespillere nedlagde arbejdet i protest mod dette, da de frygtede en udnyttelse af et menneske med en funktionsnedsættelse. Men handlede denne diskussion i virkeligheden ikke om uvidenhed og en medfølgende berøringsangst overfor emnet?
På Glad Teater er man ikke bange for, at elevernes forestillinger skal blive opfattet som et freakshow. ”Det betyder alt, at vores elever har en erkendelse af deres handicap. Eleverne skal gøres bevidste om, hvilke signaler de udsender, og hvilke udtryk de formidler. For os er det vigtigt at kalde en spade for en spade og ikke gå på listefødder i forhold til eleverne og deres handicap.” siger Lars, og Jesper tilføjer: ”Ved at tale lige ud af posen kan vi udvikle elevernes individuelle talenter. Deres handicap ser vi som en præmis, en medspillende faktor. Ligesom når en hvilken som helst anden skuespiller bliver castet til en rolle ud fra alder, køn og type. Ved eksempelvis at lade en type som Nicolas Bro spille Hamlet i det nye skuespilhus’ åbningsforestilling, tillægger man stykket et helt nyt tolkningslag. Man udnytter hans krops størrelse og tyngde i rollen som Hamlet i stedet for at ignorere den og se det som et tabu.”
Ved at bevidstgøre eleverne om de tolkningsmæssige signaler de udsender og arbejde med det individuelle udtryk, uddanner man en helt ny gruppe af skuespillere. Glad Teater insisterer således på, at der hos denne minoritetsgruppe er et kunstnerisk potentiale, der kan være med til at mangfoldiggøre og udfordre det etablerede teatermiljø. Heldigvis har teaterbranchen vist sig at være mere åben, end man umiddelbart skulle tro, set i lyset af Ophelia-diskussionen fra 2002. Glad Teater har mødt stor opbakning og haft flere professionelle teaterfolk i huset som undervisere, til foredrag eller til workshops. Enkelte elever har allerede været castet til forskellige former for events.
Tæt på stjernerne
En af de elever, der allerede har prøvet kræfter med det professionelle teater, inden hun startede på uddannelsen som skuespiller hos Glad Teater, er Anna Sophie Lübeck. Anna Sophie havde en rolle i Odin Teatrets stykke ”Åndedrag i vinden”. Det var før, hun begyndte på uddannelsen som skuespiller. Anna Sophie er blind og blev castet som en slags ready-made til stykket, hvor hun blandt andet skulle synge. ”Når jeg hører mig selv fra dengang, synes jeg, at jeg lyder meget usikker; men det var åbenbart den kvalitet, de ønskede at få frem. I dag ved jeg jo meget mere om både sangteknikker og skuespilteknikker. Jeg kan godt lide at spille en rolle. Ikke fordi jeg ikke kan lide at være mig selv; men jeg er meget fascineret af skuespillet. Det der med at leve sig ind i en rolle og spille ægte følelser er spændende.”
En anden af skolens elever, Berit Ågaard, fortæller, hvad det har betydet for hende som spastiker at starte på uddannelsen som skuespiller: ”Alle folk har altid fortalt mig, hvad der ville være bedst for mig. Men da jeg hørte om uddannelsen her, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville. Selvom folk omkring mig var noget skeptiske og blev ved med at betvivle min beslutning, så stod jeg fast. Det betyder meget for min selvopfattelse at gå på denne uddannelse. Jeg er i et forum, hvor jeg ikke føler mig besværlig. Tværtimod. Hvor alle andre altid har set begrænsninger, ser Lars og Jesper udfordringer.”
Skuespillerfaget er heller ikke helt fremmed for den franskfødte Carole Cuisine, der blandt andet har en kusine, der er uddannet skuespiller. ”Det at gå her på skolen har for mig betydet, at jeg får lov til at vise, hvad jeg kan. Vi har nogle dygtige lærere, der ved, hvad det handler om. Det er noget helt andet, end det jeg ellers har lavet. Her er det mere seriøst.” Kristine Olsen tilføjer: ”Ja, det er hårdt arbejde at stå i de varme lamper med kostume og det hele på. Det at skabe en rolle og skulle sige replikkerne. Men det er jo vigtigt at vise sig selv til den danske befolkning. Jeg kunne eksempelvis godt drømme om at spille sammen med nogle af de mere kendte skuespillere, som eksempelvis Ulf Pilgaard og Charlotte Munch.”
Om dette ønske vil blive opfyldt vil kun tiden vise, for hvor langt er der egentlig til stjernerne? Med en skuespilleruddannelse, som den Glad Teater udbyder, er afstanden for skolens elever blevet reduceret betydeligt.
Faktabokse: Glad Teater
Rentemestervej 45-47
2400 København NV.
|
|
