ET VANVITTIGT FORFØRENDE VÆSEN
Han kaster sig ud mod os. Ud mod publikum. Et vildt væsen med rød make-up og vanvittige fagter vælter udover scenekanten. Han griner med kæmpe mund og gale øjne. Heldigvis er sceneåbningen spændt op med gennemsigtigt fi lm, som holder væsenet tilbage. Den islandske performance og kropskunstner Kristján Ingimarsson forvandler sig igen og igen på Husets Teaters lille scene. Med fysik og energi som en tornado hvirvler han dramatiske situationer, spektakulære kostumer, der ville gøre selv den største drag misundelig, samt rekvisitter rundt i et fantastisk montageteaterforløb.
Forestillingen er bygget op som en koncert eller en cd med enkeltstående små numre, der dog bindes sammen af den mere end veloplagt småsnakkende og fl irtende Ingimarsson. Han poserer hele forestillingen igennem, kaster med hovedet og håret, spiller med musklerne og stiller sig an, fordi et af forestillingens skægge gimmicks er, at publikum må tage billeder, som så senere vil blive lagt ud på internettet. En humoristisk og ironisk kommentar til en tid, hvor alt drejer sig om selviscenesættelse. Men også et greb der virker interaktivt og virkeligt imødekommende i forhold til sit publikum, der således bliver medskabere af den visuelle forestilling.
Ingimarsson lægger hårdt ud med et slap-stick nummer, der er en videreudvikling af hans solo på den vellykkede festival Mellemrum Kitt Johnsons X-act var initiativtager til i sommer.
Han er fanget i en træcontainer og krøller, vender, drejer og vrider sin toptunede krop på de skønneste og mest ekvilibristiske måder. Så balancerer han hjerteskærende på kanten af kassen med stave, der skal gøre det ud for vinger men falder igen og igen ned.
Ingimarsson tager udgangspunkt i den sanselige krop og skaber udtryk og billeder, der går direkte i kød og hjerne på teatergængere. Det non-verbale og fysiske teater spiller med i en visuel tid, hvor vi bombarderes af billeder. Men Ingimarssons visuelle teater udfordrer og fl ytter på publikums blik. Tingene vendes på hovedet, når pinligheder iscenesættes eller han klæder sig ud som en skønhed i et rømmebombardement af en kjole kreeret af Anja Vang Kragh.
Det hele handler om fysikken, forvandlingen af identiteten og alt det mennesket kan skabe. Det enkelte menneske er måske nok en ubetydelig prik i verden, men er samtidig et skæringspunkt for udveksling og kreativ kraft, ifølge Ingimarsson. Alene er han heller ikke i denne forestilling. En lille rød hjælper i skikkelse af Svend E. Kristensen assisterer hele tiden dynamisk Ingimarssons i hans halsbrækkende og hæmningsløst fl irtende selviscenesættelser. Eller sidder rokkende ude i scenekanten til den drilske og påtrængende musik af Pétur Eyvindsson og supporter det vanvittigt fl irtende væsen.
Af Mette Garfield Mortensen
